Fra kontorjob på stenbroen til selvforsynende småbrug på landet

Jeg hedder Jeppe, og i fredags havde jeg sidste dag på mit job som kommunikationsmedarbejder.

Sammen med min kæreste Amalie, vores halvandet år gamle søn, Storm og vores hund Haddock er jeg nemlig flyttet til et nedlagt landbrug på Møn. Her begynder vores nye liv.

Efter Amalie i foråret blev tilbudt job i Nykøbing besluttede vi nemlig at droppe københavnerlivet, rykke på landet og prøve at blive selvforsynende.

Drømmen er, at vi på sigt hverken behøver at købe kød eller grøntsager i et supermarked, men kan høste alt, hvad vi skal bruge fra vores egen jord.

Vi har regnet på det, vi har læst bøger om emnet, vi har googlet love og forordninger, vi har konsulteret venner og familie, og vi har regnet igen. Vi har kigget lidt skumlende på resultatet af det regnestykke, og så har vi gjort det alligevel.

Til formålet har vi købt en firlænget gård fra 1875 med et dejligt stuehus og tre andre længer i større eller mindre grad af forfald.

Til gården hører 6000 kvm jord, som i dag er et tæt bevokset krat af træer og buske; herunder en lille æblelund med 10-15 æbletræer, som har fået lov til at vokse ud af proportioner. Der er desuden en lille, lidt vandfattig sø overhængt af en fin hængepil og to gamle staldbygninger, hvor den ene nok må rives ned. Midt på grunden står en kæmpemæssig blodbøg og troner som gårdens "hjerte".

HER har vi tænkt os at starte et selvforsynende landbrug med økologiske grøntsager til både os selv og de dyr, vi gerne vil have, for vi drømmer også om en håndfuld får, et par svin, de obligatoriske ti-tolv høns og måske lidt bier. På sigt skal vi måske også have en ko eller to.

"Jamen kan du finde ud af sådan noget?"

Det er et spørgsmål, jeg meget tit støder på, efter at vi annoncerede til vores overraskede omgangskreds, at vi ville droppe livet i København og starte et selvforsynende landbrug i Udkantsdanmark.
Og svaret er faktisk "nej". For jeg kan ikke finde ud af "sådan noget". Mine forudsætninger for at tage det her spring er ikke prangende. Jeg er hverken agronom, erfaren gartner/kok eller begavet med grønne fingre. Jeg er djøffer med mindst otte-ni tommelfingre, og er typen, der fyldes med testosterondrevet stolthed og helst skal roses, hvis jeg har hængt en lampe op uden, at loftet faldt ned.

Så hvis du tænker, at det hele lugter af naiv østerbrospelthipstereskapisme, så har du ret. Det er naiv østerbrospelthipstereskapisme...Men det betyder ikke, at det ikke kan lykkes. Og jeg vil gerne invitere dig med på min dannelsesrejse fra offentlig ansat kommunikationsrådgiver til fuldtids-grøntsagsavler.

Men nu vil jeg gå i haven. Jeg vender snart tilbage.

- Jeppe er ude