Køkkenhaveplaner del 2

Hvordan planlægger du en køkkenhave, der kan give grøntsager nok til, at du og din familie kan leve af dem hele året?

Hvor stort skal arealet være, hvor mange bede skal det deles op i? Hvordan sikrer du, at der er grøntsager hele året? Det her er ikke retoriske spørgsmål; jeg håbede, at du vidste det?

Jeg har målt havearealet op - med målebånd og alt mulig - og vi har 400 kvadratmeter til køkkenhaven. For villahaveejere lyder det nok gigantisk, men i min optik går det kun lige an. Jeg kunne faktisk godt tænke mig, at det var lidt større. 

Inddeling i bede

Da jeg skrev om del 1 af køkkenhaveplanerne, opdelte jeg grøntsagerne i seks "bede". Det er ikke rent fysiske bede, men en opdeling i sædskifte (mere om sædskifte længere nede). Vi har regnet med omkring 25 bede. Det er et tal, der er grebet mere eller mindre ud af den blå luft, og det er nok lidt for lidt. 

Da et bed helst aldrig skal betrædes, må bedene ikke være dybere end, at du kan nå ind på midten af dem for at luge. Derfor skal de højest være 1,2 meter brede (Amalie skal også kunne være med, og hun er en lille fis med korte arme). Det giver plads til ungefähr tre rækker af grøntsager i et bed.

Bedene bliver fire meter lange. Med tre rækker i hvert bed giver det 300 rækkemeter at plante i (4 m x 3 rækker x 25 bede). 

Desuden bygger jeg et to meter langt bed til krydderurter. Det skal stå op ad huset, da urterne skal være lette at komme til, mens man laver mad. Erfaringen viser, at man dropper rosmarin i gryden, hvis det kræver, at man skal tage sko på for at hente den.

Krydderurtebedet skal have en vis højde, helst være højere end en hund kan lette et ben... Vi satser på, at en halv meter er nok.

Grøntsagsmængder

Jeg arbejder stadig på at finde ud af, hvor mange frø vi skal så for at have grøntsager hele året. Det er selvfølgelig individuelt, hvor meget man spiser, men det ville være rart med en rettesnor.

Jeg har kigget på forskellige opgørelser (F.eks. WellFedHomestead.com og Peter Norris' guide). Jeg har desuden forhørt mig hos min haveguru Mads. De forskellige input giver en idé om proportionsforholdet mellem grøntsagerne, men de forskellige input forvirrer også lidt, da de ikke siger det samme.

Desuden bruger mine kilder forskellige enheder. En taler om, hvor mange rækkemeter man skal så af en given grøntsag, en om hvor mange planter man skal så, mens den tredje taler om, hvor mange kilo udbytte man skal ende med at have.

Jeg har dog lært, at man skal dedikere en anseelig del af køkkenhaven til kartofler, men hvor anseelig en del er jeg stadig meget i tvivl om.

Det ene kilde siger, at man skal plante omkring 60 kartoffelplanter til en husstand på vores størrelse. Den anden kilde siger over 200 planter. De skal ikke stå i bedene samtidigt, da man kan høste kartofler i flere omgange, men alligevel.

Under alle omstændigheder skal vi nok regne med at mindst fire-fem af vores bede bliver nok rene kartoffelbede, og så kan man hurtigt se, at 25 bede næppe er nok.

Sædskifte

Udtrykket "sædskifte" har jeg nævnt en del gange efterhånden. Det betyder, at man ikke dyrker den samme slags grøntsager i den samme jord år efter år, for så risikerer man, at jorden bliver udpint, og der vil også være større risiko for uhyggeligt klingende sygdomme som "kålbrok" og "nematoder". Man kan ligesom høre, at det er noget, man ikke vil have.

Sædskiftet kan gøres på flere forskellige måder, men man skal have mindst et firårigt sædskifte. Det vil sige, at man har fire grøntsagsgrupper eller "skifter", som roterer plads hvert år.

Hvis man opdeler i fire grupper, så tager det fire år, før grøntsagerne når tilbage til det bed, de startede i. Eksempelvis kan man have kartofler i skifte 1, rodfrugter i skifte 2, bælgplanter og kålplanter i skifte 3 og blandede afgrøder i skifte 4.

Sædskifteprincippet bruges kun på de etårige planter, og derfor er f.eks. artiskokker og bærplanter uden for sædskiftet. Det er nemlig flerårige planter, og de kommer igen året efter.

Indtil videre har vi planlagt efter et seksårigt sædskifte. Så man har seks skifter, der roterer.

Vi regner med at have 24 bede i sædskifterotation. I et firårigt sædskiftesystem, vil give os seks bede i hvert skifte. Bruger vi i stedet et seksårigt sædskifte, så er der kun fire bede i hvert skifte.

To højbede or not to højbede?

Vi har valgt at dyrke i højbede. Eller det vil sige, vi afgrænser hvert bed med en plankekant. Amalie påstår, at det stadig kaldes "højbede", men jeg synes titlen er misvisende. I min forstand er højbede.. ja, høje. Men hvad forstår bønder sig også på agurkesalat?

Fordelen ved disse "høj"bede er i hvert fald, at det giver pænt afgrænsede bede, som man ikke så let kommer til at betræde. Ved at ikke at træde på jorden, forhøjer man udbyttet. Ulempen er, at man ikke kan jordbehandlede bedene med maskiner. Det er svært at få en jordfræser ned i et højbed.

Der er så igen nogen, der mener, at man ikke skal fræse jorden, fordi det beskadiger ...et-eller-andet. Havedyrkning er, som alt muligt andet, styret af forskellige skoler og nogle af disse skoler nærmer sig religioner. Jeg er stadig ikke affilieret, og kan derfor gøre, som det passer mig... Så længe Seymour siger, det er ok, forstås.

Vi har nu købt planker og stolper for den svimlende sum af 10.000 kr... Bare for træ til højbede. TItusinde kroner... Og så skal jeg stadig selv samle dem. Til den pris kunne de ærlig talt godt ankomme samlet og med grøntsager i.

Højbedene skal være af en træsort, der kan tåle at stå ude i regn og frost, og når der skal være fødevarer i bedene, så går det ikke at bruge trykimprægneret træ. Det begrænser udvalget til nogle dyre træsorter som lærk og thuja. Desuden skal det være FSC-mærket træ, siger Amalie. Noget med regnskoven, tror jeg nok. Regnskoven vil jeg jo gerne støtte. Jeg har godt nok aldrig mødt regnskoven, men den skulle efter sigende være sympatisk.

Det er stadig en mindre formue, synes jeg, og det værste er næsten, at vi formentlig har købt for lidt træ.

Drivhus

Vi har taget den svære beslutning at vente med at få drivhus i år. Det betyder, at vi får et ret begrænset udbytte af tomater, agurker og lignende. Som vi ellers er er storforbrugere af.

Det virkede egentlig til at være en enkel beslutning at købe et drivhus, men planerne greb lige pludselig om sig. Og det er faktisk min skyld.

Jeg fik lige pludselig nogle meget ambitiøse drivhusdrømme. Det huer mig ikke, at vi ender med at nedrive den 140 år gamle bygning, jeg tidligere har omtalt som "hønsehuset". Derfor drømmer jeg om at genbruge dele af den til et muret drivhus i engelsk stil. Et såkaldt lean-to. 

Det vil sige, at vi beholder hønsehusets nordvendte mur samt en høj muret kant langs de tre andre sider og så sætter glas på muren.

Fordelen ved den type drivhus er, at stenene i murværket opsuger solvarme i løbet af dagen, som den langsomt afgiver igen i løbet af natten til glæde for planterne. Således holdes temperaturen højere om natten.

Problemet med den plan er selvfølgelig penge. Vi er nu ved at indhente tilbud fra murere, snedkere og glasskærere for at få en idé om, hvad sådan et projekt vil stå i. Men hvis den idé skal have en chance, så er vi nødt til at skyde den lidt. Det køber os tid til at falde over billige drivhusglas på en genbrugsstation. 

Jeg vil tage et slag biltetris, så familien kan pakkes ned i bilen. Vi skal nemlig på Meyers Pølsekursus, så vi kan blive bedre til at lave røgede kødprodukter.

- Jeppe er ude