Amalie og jeg er gået fra hinanden. 

Ja... Det er på mange måder også et chok for os.

Men vi skilles som venner, og situationen er selvsagt rigtig hård for os begge. Det er også derfor mine blogindlæg er kommet lidt mere uregelmæssigt den sidste måneds tid, og at de nok fortsat vil gøre det lidt fremover.

Jeg vil ikke skrive om skilsmisse her på bloggen, men jeg kan da sige, at vores brud ikke har noget at gøre med vores beslutning om at flytte på landet.

Mere vil jeg ikke komme ind på emnet her; det her er stadig en blog om selvforsyning.

Den enlige selvforsyner

For på trods af vores brud, vil jeg gerne fortsætte selvforsyningslivet. Det var et aktivt karrierevalg, og et valg jeg ikke har fortrudt. Men det er klart, at skilsmissen komplicerer projekt selvforsyning en del, og jeg vil bruge den kommende tid på at finde ud af, om det stadig kan lade sig gøre, og i så fald hvordan. 

Udover at Amalie jo kom med den eneste indtægt, så er der jo en del stordriftsfordele ved at bo sammen. Vi skal nu til at have to huslejer plus to husholdninger, og vores opsparing deles mellem os. Så hvis projekt selvforsyning skal fortsætte, så er jeg nødt til at have en indtægtskilde også. 

Det betyder, at jeg ikke kan lave selvforsyning på fuld tid, og jeg er derfor nødt til at skalere ambitionerne ned. Jeg kan ikke både starte køkkenhave, erhverve mig høns, grise og får, mens jeg passer job, hund og delebarn. 

Så i første omgang betyder det blandt andet nok, at jeg nøjes med at anskaffe mig får eller grise i stedet for begge dele på en gang.

Bloggens fremtid

Jeg bruger en del tid på at skrive et indlæg, men det er også rigtig sjovt. Derfor har det været en fin investering i tid indtil videre. Spørgsmålet er, om den tid stadig findes i mit nye liv. Det håber jeg meget.

Jeg holder rigtig meget af at skrive denne blog, og den megen positiv feedback, jeg har fået fra jer læsere, har gjort selvforsyningsprojektet endnu sjovere og mere givtigt. Derfor er det bestemt min plan at fortsætte med at skrive på den. Men omfanget er muligvis nødt til at mindskes. Det vil sige, at jeg ikke kan love, at jeg kan vende tilbage til at lave et indlæg om ugen. 

Stenriggård

Jeg arbejder på at kunne blive på Stenriggård. Jeg er glad for at være her på Møn, og for det netværk af bekendte, jeg så småt er ved at få her. 

Det ville da også være ærgerligt at skulle sige farvel til de måneders arbejde, jeg har lagt i gården indtil videre. Tabte mejeriprodukter skal man jo som bekendt ikke fælde for mange tårer over, og i den store kontekst er det da også et forsvindende lille problem, men alligevel. 

Indtil vi når frem til en permanent løsning, så bor jeg stadig på gården, og vil fortsætte selvforsyningsarbejdet, som om intet var hændt. Næsten. For jeg skal nu også finde tid til at søge job.  

Hvis jeg er nødsaget til at flytte til et andet sted, så vil jeg arbejde for, at det bliver et sted med lidt jord til, så selvforsyningsdrømmene har plads at boltre sig på.

Men lige nu er der mange bolde oppe i luften. 

Jeg vil finde CV'et frem fra de digitale gemmer og puste støvet af det gamle bras.

 - Jeppe er inde.