*Nyhedsbrevet til indlæg #42 havde et forkert link og har sendt nogle læsere til dette indlæg. Jeg beklager fejlen.
Her er: Link til #42

Det er fredag morgen, og jeg går ud for at give hønsene lidt mad. Det øjeblik jeg åbner bagdøren ud mod hønsegården, kan jeg mærke, at den er gal. Der er stille. Alt for stille. Ingen kamplysten hane der galer for at vise, at han ikke er bange for mig og ingen klukken af forventningsfulde høns, der løber hen til lågen i forventning om mad. Nej, bare stilhed.

Det er sket igen. Ræven har været der. Denne gang er det ikke hønsene, der er brudt ud, men Mikkel der er brudt ind. Og han har ikke efterladt nogen vidner. Alle er døde…

Jeg gennemgår hønsegården, som var det en mordscene i en krimi. Lige ved indgangen ligger der en stor bunke dun. Flere steder er der små fordybninger af nøgen jord, som om der er blevet gravet. Har ræven rusket en høne mod jorden her? I den anden ende af hønsegården ligger der også en bunke dun, og ved siden af den kan jeg se, hvor ræven har mavet sig under hegnet. Der er skrabemærker og dun på begge sider af hegnet, så det er tydeligt, at han har slæbt sit bytte med sig ud den vej også.

Jeg kigger ind i hønsehuset. Der er dun over det hele og tre æg, hvor det ene er knust. Åh nej, betyder det at ræven alligevel er kommet ind i mit hævede rævesikre hønsehus? Det er jo virkelig noget lort, for så er det drøndyre hønsehus jo værdiløst. Det er i så fald ret katastrofalt for mit fremtidige hønsehold. Det betyder i hvert fald som minimum, at jeg er nødt til at lave hele indhegningen om. Det er både dyrt og tidskrævende. Tid og penge er ikke det, jeg har mest af for tiden.

På trods af at der er tegn på et dramatisk optrin inde i hønsehuset, så kan jeg simpelthen ikke se, hvordan ræven skulle være kommet ind. Der er nogle kradsemærker eller noget der ligner. Er ræven kravlet op ad stolpen? Kan den virkelig det? Jeg kan ikke se for mig, at en ræv skulle kunne kravle op ad den vakkelvorne stige. Der er heller ingen blod eller noget pels at spotte nogen steder. Måske er jeg bare i fornægtelse og håber på at de mange dun har en anden forklaring.

Hvordan jeg end vender og drejer det, så er min hønsegård ikke så rævesikker, så jeg gik og bildte mig ind. Tilbage til tegnebrættet.

Sporhund

Jeg sender Haddock ind i hønsegården for at snuse, hvilket han selvfølgelig synes er vældig spændende. Han finder også hurtigt ud af, hvor ræven er kommet ind, og der er tydeligt noget på den anden side af hegnet, han gerne vil hen til. Så jeg sender ham ud på den anden side af hegnet, hvor han forsvinder ud i naboens rugmark. Få sekunder efter løber han rundt med noget i munden.

Det er Alfahane. Den stolte, aggressive og selvsikre hane har fået bidt hovedet af og er blevet smidt i marken, mens ræven er stukket af med hans to høns. Det virker lidt uværdigt.

Men jeg sympatiserer med ham. Vi har begge fået røvfuld af ræven og svigtet vores ansvar som beskytter. Selv om han selvfølgelig har betalt en væsentligt højere pris for sit svigt end jeg har.

Landsbyens fjende #1

Jeg kan godt lidt se, hvorfor ræven er underlagt al den foragt af mange hønseejere og andre smådyrsopdrætter. Jeg er egentlig ikke sur over, at ræven har dræbt mine høns. Ikke rigtig i hvert fald. Den jagter mad, og kender ikke til Grundlovens §73 (ejendomsretten). Mine høns er fair game. Han vandt dem og har fortjent den.

Men jeg har det svært ved frådseriet. Han har bidt hovedet af hanen og smidt den uden at spise den. Hvorfor skulle den så dø? Ræven går i blodrus og dræber alt, når den første kommer i gang, og jeg har hørt om at han dræber op mod 50 høns, når han først er i gang. Dét bliver man sur over, for det er selvfølgelig mange flere end ræven kan spise.

Nu har jeg smidt hanen i skraldespanden. Jeg vil ikke selv spise den, når en mulig parasitramt ræv har bidt i den (og for øvrigt efterladt den på marken, hvor hanens mange åbne sår har jordkontakt). Jeg vil heller ikke bare lade den ligge eller smide den i komposten, da den så tiltrækker rotter samt en vis nysgerrig hund. Så den ryger i skralderen. Trods at Vordingborg Kommune affaldssorterer “madrester”, som hanen ryger under, så virker det som et unødigt spild.

Nederlaget

For nogle år siden, mens jeg stadig arbejdede som fuldmægtig, kom Mads på arbejde og var helt i kulkælderen, fordi ræven havde været hos ham. To gange. På under en uge mistede han 25 høns. Han var tydeligt påvirket. Jeg kan huske, at jeg ikke helt forstod, at det sådan gik ham på. Men det gør jeg nu.

Hele situationen har virkelig ødelagt mit humør, og jeg roder lidt med at finde ud hvorfor.

Jeg var ikke så påvirket, da jeg selv slagtede otte høns. Bevares det syntes jeg heller ikke var sjovt, men jeg blev ikke trist, som jeg er nu.

Jeg er ked af, at hønsene er døde, når de kunne have levet videre, og jeg er ked af, at de formentlig har lidt mere end hvis jeg selv havde aflivet dem. Men det handler ikke kun om det. For de har en helt anden status for mig end f.eks. Haddock har. Jeg holder ikke af dem, som jeg gør med ham. De er produktionsdyr. De skal levere noget til gården. Så selv om jeg synes det er synd for dyrene, at de er døde, så kan jeg ikke forklare humørpåvirkningen med empati.

Det ville jo ellers være det mest sympatiske. Men jeg er bange for, at det handler om noget mere egocentrisk. Nederlaget. Jeg føler, jeg har fejlet. Jeg føler, jeg har svigtet hønsene, og jeg føler, det er et nederlag i mit forsøg på selvforsyningen. Jeg ved godt fra Mads og andre hønseejere, at ræveangreb er en næsten uundgåelig del af hønsehold, men det svier stadig.

Efter et forår hvor det skiftende vejr har slagtet en del af min forspiring, så føler jeg mig i forvejen bagude på point. Og nu hvor hønsene er væk, så er jeg slået helt tilbage til start.

Jeg må vist snarest mulig finde mig nogle nye kyllinger, og så få forstærket det hegn. Ikke græde over spildt høne. Op på hesten igen.

- Jeppe er ude.