Landlivsobservation: Mænd af få ord

Uanset hvor meget jeg føler, jeg har tjek på det der landliv, så kræver det ikke mere end 30 sekunder sammen med en sydsjællandsk håndværker eller landmand, før jeg igen føler mig som totalt amatør (og en naiv tosse). Jeg ved ikke hvad det er. Gammelskolemænd på 55+ kan jeg bare ikke rigtig tale med. Måske er det, fordi de er fra en generation, hvor mandsidealet var de Niro, Pacino og Clinten, mens jeg er vokset op med Bubber og Huxi.

Det er alfamænd, der har lært kunsten “Less is more”, når det kommer til dialog. De forstår, at man lynhurtigt kan dominere en samtale ved simpelthen bare at lade være med at deltage. Og jeg falder for den hver gang. Jeg kan ikke tåle pausen, så jeg udfylder den med høfligheder og undskyldninger. Jeg brækker mig over mig selv.

Som den moderne, bløde mand jeg er, så går jeg selvfølgelig derfra og tænker, at det er dem, den er gal med. De er bare ikke er i kontakt med deres følelser, og de er dybest set lidt socialt akavede og generte, og hvis der skulle bages kanelsnurrer, så skulle de nok komme til kort!
…Men inderst inde ved jeg godt, at jeg bare prøver at forsvare, at jeg blev udmandet. Igen.

Kødprojekter

Godt nok spiser jeg markant mindre kød end jeg gjorde, da jeg boede i byen, men jeg er heller ikke i nærheden af at være vegetar. Jeg prøver dog overvejende at få mit kød fra fryseren, hvor der stadig resterer en del af den halve gris, jeg købte sidste vinter. Så for at få bugt med nogle af de ukurante stykker, har jeg tyet til kødprojekterne igen.

For første gang i lang tid fik jeg lavet et nyt kødprojekt. Jeg lavede rullepølse forleden. I guder hvor det var godt! Jeg elsker rullepølse, især stærk rullepølse. Og så har jeg, som den observante læser nok har opdaget, et blødt punkt for min egen madlavning. Den første bid smager altid primært af stolthed, og stolthed smager fantastisk.

Så jeg er måske ikke så objektiv i min smagsvurdering… Derfor må jeg ty til andre mennesker, der skal agere mundskænk for mig. Men der hviler et vist pres på dem for at bekræfte min antagelse om, at det smager fantastisk. Så heller ikke de kan sige sig fri for en del bias.

Men det er vel egentlig også lige meget, om det objektivt er en fantastisk rullepølse, når bare den fylder mig med tilfredshed.

Spegepølse

Det jeg mangler at lære at lave, er en modnet pølse som f.eks. spegepølse. Det er et lidt intimiderende projekt for mig, og jeg får i det hele taget ikke lavet så mange pølser, som jeg godt kunne tænke mig (*indsæt dårlig joke om forstoppelse*…). Måske er det, fordi nogen engang fortalte mig, at der var en meget lille risiko for at få botulisme af hjemmelavede pølser. Eller måske er det, fordi modnede pølser meget let går i fordærv undervejs i fremstillingen, jeg ved det ikke. Men jeg skal få taget mig sammen og gjort noget ved det, for jeg kan ret godt lide spegepølse, og jeg er sikker på at min egen spegepølse vil smage fantastisk (objektivt set…).

Nu skal det være!

Og nu vi er ved ting, jeg skal have gjort noget ved: Jeg har mange dårlige samvittigheder rundt omkring på gården. Rigtig mange. Lad os tage et par stykker:
Laden roder, hønsene mangler en ny hønsestige, der er gået en del vinduer i den gamle svinestald, de mange bunker af brænde skal stables i stalden, hækken skal klippes, gården skal fejes, det gamle drivhus skal rives ned og køres væk, der skal sættes gardiner op på Storms værelse, der skal luges i køkkenhaven, græsset skal slås, æbletræerne skal beskæres, det ene toilet driller og skal fikses, porten skal males, den sidste gavl skal kalkes, det gamle hønsehus skal rives helt ned og køres bort og så videre og så videre...

Når man ejer et hus, så er det et livsvilkår, at der altid er et eller andet, der er i stykker og som man burde tage sig sammen til at få fikset. Når man ejer en firlænget gård fra 1800-tallet, så stiger mængden af projekter, man burde få fikset, eksponentielt.

Der er dog to af de mange projekter, der skiller sig ud. Den ene kan nemlig ses fra rummet (se billedet nedenfor). Jeg har haft en større kvasbunke liggende på grunden i 2½ år. Den er én af tre bunker, der blev lavet af al den træfældning, jeg foretog i starten af 2018, kort efter jeg flyttede ind. Bunken har været mig en torn i øjet længe, og nu fik jeg endelig en anledning til at få den fjernet.

Hvilket leder os til den anden af mine store projekter: Jeg vil have flere dyr. Planen fra starten har været, at Stenriggård skulle være en gård med dyr igen, og pt. har jeg to høns, der hårdnakket nægter at lægge æg. Det er ikke nok, og nu skal det være anderledes.

Jeg har nemlig anerkendt, at jeg aldrig får lavet de dyrefolde selv, så hvis det skal være, så skal der hjælp til. Derfor har jeg hyret en mand til at komme og lave to indhegninger: én til grise og én til geder. Jeg har lovet mig selv, at der kommer grise i år. Det begynder lidt at knibe med det løfte, men jeg har lavet et endnu vigtigere, som jeg stadig burde kunne holde: Jeg har lovet Storm, at der kommer grise inden hans fødselsdag i april. Dét løfte bryder jeg ikke.

Røget Jeppe

Men for at få plads til at sætte hegnene, måtte jeg komme af med en betragtelig del af den store kvasbunke. Den lå i vejen og måtte nu væk. Kvasbunken var for stor til at brænde på én gang. Det var selvfølgelig fristende, men alt for farligt - jeg ville have brændt hele gården med. Så endnu en gang kom min far mig til hjælp og sammen smed vi store dele af kvaset op på et bål. Vi brændte træ af i et tempo så selv Jair Bolsonaro ville sige “Hey du, slap lige af med al den CO2-udledning. Har du tænkt på klimaet?” Så jeg har nu i en uges tid lugtet lidt af bål. Men det gør ikke så meget, for jeg synes det er sådan en hyggelig lugt.

Det lykkedes til sidst at få ryddet nok til, at stolperne nu kan sættes i. Næste trin bliver at få lavet huse til dyrene og kørt strøm til elhegnet. Og så skal jeg selvfølgelig skaffe nogle dyr. Jeg tænker at starte med grise og så få gederne på et senere tidspunkt, så jeg ikke gaber over for meget på én gang.

Uh, det er spændende! Jeg glæder mig.

Jeg er også lidt sulten.. Mon der er mere rullepølse?

- Jeppe er ude