Køkkenhaveplaner del 1

Vi har i denne uge planlagt køkkenhave for alvor, og det er skønt!

Jeg er nu så småt ved at være der, hvor jeg kan lægge øksen og saven på hylden og rent faktisk koncentrere mig om at så planter i stedet for at hugge planter om til brænde. Hurra!

Jeg har stadig nogle store træstammer, som jeg ikke helt ved, hvordan jeg skal få flyttet, men derudover er havearealet ryddet for de træer og buske, som stod i vejen for køkkenhaven.

I denne uge fik vi besøg af Stubmanden. Han kom og fræsede de 40-50 træstubbe, min træfældning havde efterladt rundt omkring på grunden. Stubbene blev fræset væk, så jorden kan dyrkes. Det var voldsomt effektivt, og gik stærkt.

“He has a mind of metal and wheels; and he does not care for growing things, as far as they serve him for the moment.”

— Træskæg

Selv om jeg holder stædigt på at lave så meget som muligt med håndkraft, så er store industrimaskiner fascinerende. Der er noget smukt i den brutale effektivitet, hvormed sådan en maskine flænser sig vej gennem en træstub. Det er næsten lige så godt som at se en stor flismaskine i aktion. Når vi får træfælderen på besøg igen, vil jeg også lave en lille film af dette industrividunder.

Nu skal jorden så fræses med en jordfræser, der vender jorden og skærer de mange rødder over. Men efter råd fra Mads, så venter vi lige et par uger, til jorden er mere tør, så den ikke bliver som smatten foran Orange Scene. (Mads er en tidligere kollega, og ham jeg ville ringe til, hvis jeg sad fast i et havespørgsmål i 'Hvem vil være Millionær?')

Sorten muld

Jorden, der nu er blevet blotlagt, har ageret skovbund i flere årtier. Det betyder, at vi nok får glæde af en masse ukrudt de næste mange år, da der formentlig ligger mange frø, der ikke har set dagslys i årevis, og de vil spire lystigt, når forårssolen begynder at varme jorden.

Meget tyder på, at det også er en god og næringsrig muldjord. Bøgerne foreskriver, at man skal foretage en jordbundsprøve for at måle jordens pH-værdi; det har jeg stadig til gode at gøre, men jeg er fortrøstningsfuld. Jorden har en god tekstur, virker ikke sandet eller leret og den "krummer", som bøgerne foreskriver, at den skal.

Jorden "krummer" som brødkrummer, når man nulrer den mellem fingrene. Det er lige, som det skal være.

Vi har også fjernet en masse brændenælder. Brændenælder gror nemlig ikke hvor som helst og er som regel tegn på en næringsrig jord, så det lover godt for køkkenhavens fremtid.

Frøpushere

Endelig skal vi til at så! Det har vi glædet os til længe for nu begynder selvforsyningen sådan for alvor. Næste skridt er at tage stilling til, hvad vi skal så. Det er et stort spørgsmål; især for en havenovice. Det betyder nemlig, at vi skal tage stilling til nogle spørgsmål, jeg ellers ikke tænker meget over:

Hvilke grøntsager spiser vi i løbet af året?
Hvor mange kilo grøntsager spiser vi på et år?
Hvor mange blomkål spiser vi i forhold til tomater eller agurker?
Og hvor mange frø skal man så for at kunne høste den rette mængde?

Man skal selvfølgelig tage hensyn til, hvilke typer og sorter man kan lide, men også planternes funktion. Hvornår på året høstes den? Kan planten tåle at stå ude, eller skal den i drivhus? Kan grøntsagen holde sig, når den er høstet, og hvordan opbevares den?

Vi er sådan set i god tid, da de fleste planter først skal plantes ud i april og maj, når den værste frost har sluppet. Men en del af dem kan forspires allerede fra begyndelsen af februar, og det er jo snart.

Så Amalie og jeg har været på inspirationsekskursioner til Vordingborg Planteskole og på Camilla Plums Fuglebjerggård. Ingen af ekskursionerne blev jeg særligt meget klogere af. Nærmest tværtimod.

Jeg blev intimideret og lettere handlingslammet af en overflod af muligheder. Hvilke salater skal vi eksempelvis have? Skal det være krølsalat, frisésalat, icebergsalat, feldsalat eller måske rucola? Eller måske dem allesammen? Og hvilke sorter af de forskellige salattyper skal det så være? Og hvad med gulerødder, agurker, bønner og kål??

At kigge på frøposer er lidt af en Deja vu-fornemmelse fra Christianiature i teenageårene. Det overdådige udvalg af små papirsposer med obskure navne som 'Purple Haze' og 'Sugarsnax' får en til at overveje om de sælger gulerødder eller eksotisk skunk. Pusher Street-fornemmelsen forstærkes på Vordingborg Planteskole, hvor de også har nogle virkelig store hunde gående frit... Jeg mistænker en nebengesjæft.

Hvilken af de 18 forskellige sorter af gulerødder skal du bruge? Er du en 'St. Valery'-kind-of guy/gal? Er det bedre med 'Rotin'? Hvad med en tysk 'Kämpe'? Eller den royale 'Regulus II'? Eller er det også bare nonsens for dig?

Mens jeg havde travlt med at være overvældet af valg, lavede Amalie et førsteudkast til en liste over de grøntsager, vi godt kunne tænke os. I overskuelighedens navn har jeg forsøgt at dele dem op i bede efter sædskifteprincippet. Sædskifte vil jeg vende tilbage til i næste uge.

Det er for mig stadig en ganske overvældende liste, men det har hjulpet at underopdele listen i bede, da det gør det hele mere overskueligt.

Derudover skal vi naturligvis have et væld af krydderurter og nogle grøngødningsplanter, men dem blev der ikke lige plads til. Til gengæld er det desværre ikke sikkert, at vi når at få drivhus i år. Drivhusplanerne har grebet om sig, og det udsætter det muligvis. Men mere om det i næste uge, hvor vi tager del to af køkkenhaveplanerne. Her skal vi tale om sædskifte, indretning af køkkenhaven og grøntsagsmængder.

Jeg vil gå ud og måle haven op, så vi kan få lavet den inddeling i bede.

- Jeppe er ude.