Vekommen til min blog. Jeg skriver om selvforsyning for nybegyndere som mig selv og om at flytte fra København til Udkantsdanmark. Jeg håber du vil læse med!
Nu har jeg været Mønbo i to år, og ligesom sidste år føler jeg for at tale lidt om det. Men først skal vi lige tale om det, der er sket siden sidste indlæg, for der er faktisk sket en del. Jeg har fået presseomtale og fået nyt liv på gården.
Jeg har ferie fra undervisningen, så der spises frokost med øl til på terrassen, tages middagslure med hunden på et tæppe i haven og ja, så arbejdes der. For der er nok at se til.
Hækken skal klippes, græsset skal slås, køkkenhaven skal passes og plejes og så skal der bygges, repareres og fikses - for der er altid noget, der er i stykker her på gården.
Det er andet år med køkkenhave, og som enhver fortsættelse er forventningerne større og derfor skal toeren være større og vildere end etteren. Men er den så også det?
Jacob havde advaret mig kun at tage hende med handsker på, og det er der god grund til. Hun giver nemlig et resolut hak med næbet, når man rører ved hende. Nærmest sådan lidt fortørnet. Som om du hun ville sige: "Unge mand, kan De SÅ holde nallerne for dem selv!".
Det er fredag morgen, og jeg går ud for at give hønsene lidt mad. Det øjeblik jeg åbner bagdøren ud mod hønsegården, kan jeg mærke, at den er gal. Der er stille. Alt for stille. Ingen kamplysten hane der galer for at vise, at han ikke er bange for mig og ingen klukken af forventningsfulde høns, der løber hen til lågen i forventning om mad. Nej, bare stilhed.
Er det forår? Er det sommer? Er det vinter eller hvad foregår der?
Det er jo ikke nyt, at det danske vejr er omskifteligt, og slet ikke at foråret er særlig tilbøjeligt til at slå om konstant. Men som køkkenhavedyrker så bemærker jeg det langt mere nu end i mit tidligere liv.
