#7 Jeg en gård mig ombygge vil
Vi er flyttet ind i en fantastisk gammel gård ved navn Stenriggård. Det er en klassisk firlænget gård, som kan klassificeres som et 'husmandssted'. Den er bygget i en kombination af kampesten, bindingsværk og mursten.
Den ene længe er stuehus, den anden længe er det gamle maskinhus og huser indgangspartiet, garage og et lille værksted. De to resterende længer er gamle stalde. Udover stuehuset er gården en kende faldefærdig, og der ligger lidt arbejde forude. Men først skal vi beslutte, hvad vi skal gøre med de gamle staldlænger. Mulighederne står i kø, men det er indtil videre småt med de rigtig gode ideer.
Stuehuset
Stuehuset set fra haven. Billedet er fra salgsopstillingen og bruges med tilladelse fra Home.
Stuehuset er rigtig fint holdt, og det har vi stort set kun malet indvendig. Det var ganske vist holdt i traditionelle farver for et dansk bondehus, hvilket jeg værdsætter som romantiker med hang til det traditionelle. Men vi er også et par fra Østerbro, så vi har selvfølgelig malet alle væggene hvide, har lagt trægulv og planlægger at installere et stort samtalekøkken.
Staldene og Maskinhuset
De tre andre længer er ikke nær så godt holdt som stuehuset. De gamle staldbåse er delvis bevaret fra dengang, da de blev brugt til at holde køer og grise. Der skal ryddes grundigt op, træet skal slibes og væggene skal kalkes, hvis der skal blive fint igen. Men det kan heldigvis vente.
Måske ikke ligefrem et repræsentativt billede, men det viser taget, når det er værst.
Den store drøm er at skifte taget. Det nuværende tag er en blanding af bliktag og cementsten. Det er mest bliktaget, jeg gerne vil af med, da det ikke ligefrem er pænt. Det siger nok næsten sig selv, at jeg helst vil have et stråtag. Men det er dyrt. Priserne starter ved 588 kr/kvm tag. Der ender vi formentlig over 1.000.000 kr. for alle fire længer. Det overrasker næppe, at jeg anser det for at være lidt uden for budgettet.
I en af staldene er der et stort rum med åbent til kip og en masse naturligt lys strømmer gennem rummet fra flere sider. Et virkelig lækkert rum, der kalder på at man bruger det til noget. Lige nu er det skuffende nok bare vinteropbevaring for brugte gulvplanker og havemøbler. Familie og venner har mange ideer til det rum. De foreslår både bar, café, bistro, spillested og yogaundervisning.
Jeg er ikke ekspert, men jeg tænker, at det er skidt for fundamentet, at der vokser træer i det.
At jeg nu arbejder fuldtid på noget, der ikke genererer nogen indkomst, er i det hele taget lidt bekymrende for mange, hvilket vel kun er naturligt. Men hvorfor de er så ivrige efter at få mig ind i servicesektoren, ved jeg dog ikke. Jeg undrer mig især over yogaforslaget, som flere faktisk er kommet med. Jeg ser en ny blog for mig, hvor jeg skriver om, hvordan det er at være yogainstruktør, når man aldrig har prøvet yoga før. Jeg forestiller mig, at det kunne give materiale til en underholdende blog med lidt falden-på-halen-komik. Jeg forestiller mig desværre også klagerne og anklagerne for svindel, der uundgåeligt ville vælte ind fra sagesløse kursister. Så det er nok bedst, at jeg holder mig til selvforsyning indtil videre.
Svinestalden og hønsehuset
Svinestalden og hønsehuset er to fristående bygninger ved siden af gårdens fire længer. Svinestalden er bygget i 1945 i gule mursten. Den har været brugt til keramikerværksted af de tidligere ejere, og vi omtaler den derfor som "Potteriet".
Svinestalden i midten af billedet og hønsehuset til højre. Billedet er fra salgsopstillingen og bruges med tilladelse fra Home.
Bortset fra at den er ved at blive indtaget af vedbend og andre slyngplanter, er den i ret fin stand. Heller ikke den optræder lige nu i vores planer, men det er sådan et dejligt rum, at det skal bruges til noget. Det er stadig planen at bygge et separat hus til grisene, men måske kan 'Potteriet' blive til 'Svinestalden' på ny.
Hvis du åbner den dør, så tror jeg huset braser sammen. Det var vist også frygten hos den person, der satte et bræt for døren.
Hønsehuset er en bindingsværksbygning og bygget i 1875, ligesom resten af gården. Den bliver vi desværre nødt til at rive ned.
Jeg er en ukuelig romantiker med interesse for historie, så det smerter mig at skulle rive noget ned, der er så gammelt (Tyskland er kun fire år ældre end det hønsehus). Men bygningen har nogle gigantiske sætningsskader, og det vil koste en mindre formue at restaurere den.
Jeg har en lidt ambitiøs drøm - dem vil den opmærksomme læser vide, at jeg har et par stykker af - der går ud på at bevare den nordvendte mur af hønsehuset, og så bygge drivhus op ad muren på fundamentet. Det kunne se fabelagtigt ud og den nordvendte mur kunne give stabilitet og varme til drivhuset. Men det vil utvivlsomt også koste en skilling, da det overstiger evnerne hos undertegnede kontornusser og hans mange tommelfingre at bygge det selv.
Gårdens historie
Stenriggård er bygget af Jocum Hansen og Dorothea Hemmingsen i 1875. Byggematerialerne kan stamme fra Stormfloden i 1872, der oversvømmede store dele af Lolland og Falster og kæntrede en masse sejlskibe.
Jeg faldt forleden over nedenstående billede fra midten af trediverne af Stenriggård. Det er ret skægt at se. Det har også været ret oplysende. Billedet er fra før jorden blev solgt fra, og man kan se, at der er spor tilbage fra dengang. Det forklarer for eksempel, hvorfor der er en hæk midt i haven, da den er anlagt før jorden blev solgt fra.
Luftfoto af Stenriggård fra 1936-38. Billedet er lånt fra 'Danmark set fra luften' på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside.
Billedet viser også, at de havde køkkenhave mere eller mindre det samme sted, som vi planlægger at anlægge vores. Jeg kan også se, at den majestætiske blodbøg midt i plænen, ikke er så gammel, som jeg troede. Der står ganske vist et træ lige sydøst for flagstangen, men jeg synes ikke, det ligner en bøg. Og under ingen omstændigheder en 60 år gammel bøg, som den ellers skulle være på det tidspunkt for at være lige så gammel som gården. Til gengæld er de kastanjetræer, vi lige har fældet noget ældre end jeg troede, da man kan se, at de allerede var store, mægtige træer i 1930'erne.
Hvorfor gården hedder 'Stenriggård' ved vi ikke, men det er et navn, der giver anledning til mange teser. Jeg ser det som en slags semantisk Rorschachtest, der viser, om man synes glasset er halvfuldt eller halvtomt. Vores optimistiske bekendte mener, at navnet betyder, at gården vil gøre os stenrige. Pessimisterne mener derimod, at det må betyde, at jorden er umulig at pløje på grund af de mange sten.
Vi har stadig til gode at sætte en plov i jorden, så det må tiden vise.
Ugens drama
Af mindre heldige oplevelser, så var jeg lige ved at halshugge hunden... Haddock løb ind foran mig netop, som jeg svang øksen mod et af havens mange træer. Vi slap stort set med forskrækkelsen, men Haddock fik et sår på halsen, der indtil videre har resulteret i to dyrlægebesøg og en noget skamfuld Jeppe, der siden har prøvet at sige "undskyld" med godbidder.
Jeg tror faktisk, jeg vil gå i fryseren og finde et godt ben.
- Jeppe er ude.
