_I8Q1679sh.jpg

Hej

Vekommen til min blog. Jeg skriver om selvforsyning for nybegyndere som mig selv og om at flytte fra København til Udkantsdanmark. Jeg håber du vil læse med!

#36 Nyt år, nye muligheder

#36 Nyt år, nye muligheder

Efter et par måneder i vinterhi, så føles foråret nu lige om hjørnet. Erantisser og Vintergækker er sprunget ud flere steder i haven, og det har givet mig et skud ny energi. For mit vinterhi har faktisk været lidt kedeligt.

Landlivet udfordrer

Det enlige landliv er ikke så nemt her om vinteren. Alting er langt væk, og det er tidskrævende og dyrt. Det er gået så vidt, at jeg må tilstå, at jeg flere gange har taget mig selv i at dagdrømme om en lejlighed i byen. Men det varer heldigvis ikke så længe, før jeg kommer til fornuft.

Jeg flyttede blandt andet på landet, fordi det var billigt, men hvis jeg en dag flytter herfra, så er det blandt andet, fordi det er for dyrt. Det er ikke kun socialt omkostningsfuldt at bo alene på landet, det er det også rent økonomisk. Jeg bruger 2.500 kr. om måneden på benzin alene. Med et delebarn i Nærum og et job i Nykøbing, så kører jeg RIGTIG meget bil.

Her er lidt mørkt til tider

Jeg nyder på den ene side at bo lidt isoleret på landet, og jeg sætter pris på de naturoplevelser, jeg får - også her om vinteren. På den anden side så bruger jeg i hvert fald gennemsnitligt en time til halvanden om dagen på at køre bil, for uanset hvor jeg skal hen - selv bare lufte hunden - så skal jeg ind i en bil. Jeg kan sådan set meget godt lide at køre bil, meeeeen det er måske at stramme den. 

Desuden er det besværligt at se venner og familie, og når alkohol er involveret i det sociale arrangement, så er det en større logistisk øvelse at finde overnatning til mig selv og hunden.

Nyt job

Jeg er blevet lærer.

25-årige Jeppe havde skuttet sig i gru, rullet med øjnene og fnyset ved tanken om, at jeg en dag skulle blive lærer. Men 38-årige Jeppe kan faktisk godt lide at undervise. Jeg underviser i samfundsfag, og det er faktisk ret rart at “komme tilbage til mit fag”. Jeg har ikke beskæftiget mig direkte med det samfundsfaglige, siden jeg dimitterede, og jeg synes det er spændende at lære andre forskellen på liberalisme/socialisme, kildekritikkens dyder og velfærdsstatens styrker og svagheder. Jeg ser det som mit eget lille korstog for at skabe bedre, mere informerede og mere kritiske vælgere. Lyder det frelst? Det er jeg nok også. Bare lidt.

Industrihøns

Med job i Nykøbing, barn i Nærum og hund i hjemmet, så har det også været småt med tiden til at lege bondemand. Men det har nu egentlig ikke gjort så meget. Køkkenhaven er gået i vinterhi, så jeg har bare skulle bare passe hønsene, og det er nemt nok.

Det hævede hønsehus virker indtil videre. Hønsene går selv ind ved solnedgang og ud morgenen efter, og jeg har ikke mærket noget til ræven. Det betyder selvfølgelig ikke, at han ikke kan nå at komme endnu, men so far so good.

Det her lille røvhul volder mig stadig lidt problemer, men jeg har ikke taget mig sammen til at slagte ham.

Hønsene virker til at trives, og selv om det har været frostgrader, så lægger de tre høner stadig troligt et æg hver om dagen. Det er flere æg end jeg selv spise, så jeg afhænder jævnligt en bakke til naboer. Det var oprindeligt planen at have et dusin høns, men det kan jeg godt se, er alt for meget til mig. Hvis jeg skal have flere, så er det kun til slagtning.

Ingen af hønsene er dog ordentlig “skruk”. Det vil sige, at de ikke ligger på deres egne æg. Jeg har lært, at det er svært at finde høns, der bliver skruk og udruger deres egne æg. Den impuls har industrien simpelthen avlet ud af dem. Så hvis jeg skal have kyllinger, så skal jeg enten have dem udefra, eller jeg skal købe mig en rugemaskine. Jeg er ikke meget for maskiner. Jeg er jo hipsterspeltnostalgiker og vil helst gøre tingene manuelt og analogt.

Køkkenhaven

Man tror det næppe, men det er faktisk tid til at tænke på køkkenhaven nu. Der er selvfølgelig stadig noget tid til, jeg rigtig kan komme ud og bruge selve køkkenhaven - vi skal lige over frosten og det værste af smatsæsonen - men jeg har startet den allerførste forspiring i denne uge. Forårsløg, chili og salat er sået, og det varer heller ikke længe, før jeg kan forspire de første kartofler.

Et af dagens projekter er at sortere frøposerne efter måned, så jeg har styr på, hvad der skal startes hvornår. Det blev noget rod for mig sidste år, så jeg håber at kunne være lidt på forkant i år.

Jeg var på planteskole i går. Og kom hjem med en masse nye spændende frø, hvoraf det selvfølgelig viste sig, at jeg havde cirka halvdelen af dem i forvejen… Meget typisk mig… Klog mand havde tjekket sit udvalg af frøposer inden han tog på planteskole. Men sådan en klog mand er der ikke her, så jeg må nøjes med mig. Det er dyrt at være distræt.

Så er der købt fennikel (havde jeg i forvejen), basilikum (havde jeg i forvejen), koriander (havde jeg i forvejen), glatbladet persille (havde jeg i forvejen), forårsløg (havde jeg i forvejen), blomsterkarse, morgenfrue, peberfrugt og skalotteløg. De sidste havde jeg overraskende nok ikke i forvejen.

Havemand version 2.0

Det er jo År 2 som køkkenhaveejer. Jeg kan ikke gemme mig bag at være total nybegynder længere - selv om jeg stadig er meget langt fra noget, der kan kaldes “garvet”. Men det skal helst gå bedre end sidste år.

Omstændighederne taget i betragtning synes jeg sådan set at sidste år gik over al forventning, men der var klar plads til forbedring. Blandt andet skal jeg have revanche for sidste sæsons sølle kålsæson. Jeg høstede ét skide blomkål, og det var det. Det må kunne gøres bedre. For det kan svært gøres værre.

Til gengæld ville det være fantastisk hvis jeg kunne gentage tomatsucces’en. Da sæsonen var på sit højeste, høstede jeg et kilo tomater om dagen. Det har jeg nydt godt af hele vinteren. Jeg har nu kun et enkelt glas af den gode tomatpassata tilbage, og den nænner jeg ikke at bruge. Den gemmes til en særlig lejlighed. Men jeg har endnu ikke mødt en begivenhed, der var særlig. Særlig nok til jeg ville bryde forseglingen på mit sidste, dyrebare glas tomatsovs, men omvendt heller ikke er mere særlig end, at jeg synes det var passende at servere tomatsovs… Et svært dilemma.

Op på talerstolen

Markperlesommerfuglen. Tidligere et almindeligt syn på landet, men nu en sjældenhed. Billede lånt fra www.fugleognatur.dk

Markperlesommerfuglen. Tidligere et almindeligt syn på landet, men nu en sjældenhed. Billede lånt fra www.fugleognatur.dk

Jeg holder mig normalt fra moralprædikener her på bloggen, for det bliver hurtigt træls at læse. Men jeg har en sag, jeg vil slå et slag for, så jeg håber, jeg bliver tilgivet en lille prædiken. For når jeg nu virkelig mener, at det er et skræmmende præsent problem, så føler jeg mig lidt forpligtet til at bruge mit lille “talerør” her til noget.

Men først en disclaimer: jeg er ikke nogen stor miljøforkæmper. Mit selvforsyningsprojekt er ikke et forsøg på at redde verden, men et rent egoistisk forsøg på at give mig selv en sjovere hverdag. Jeg spiser kød, jeg storforbruger benzin, jeg har en stor kødædende hund og jeg har for nylig sprayet hele fundamentet omkring mit hus med billedræbende gift (se #22 ‘Nu med høns’).

Med ovenstående håber jeg at imødekommende de mange læsere, der vil tænke “Ja ja, men hvad med dig selv, din lille hykler?”, når de læser følgende:

Glem Donald Trump, atomkrig, terrorisme, Nordkorea, reality tv og andre eksistentielle trusler mod menneskeheden. Det her er værre. Tidens mest presserende problem er massedøden blandt insekter, og det er en krise, som vi i den grad overser.

Jeg kan varmt anbefale at læse The Guardians opråb ‘Plummeting insect numbers 'threaten collapse of nature'‘. Det er skræmmende læsning.

Plummeting insect numbers 'threaten collapse of nature'

Af Damian Carrington, The Guardian

Den korte version er som følger:

Problem
40 % af alle insektarter er i tilbagegang, 30 % er decideret truede. Mål på vægt er 80 % alle insekter forsvundet de seneste 25-30 år. Firs procent! Siden Rihanna blev født…
Insekter er livsvigtige for økosystemet og dermed for os alle, da de bestøver planter og som bunden af fødekæden udgør de mad for mange mindre dyr. Hvis fugle, frøer, fisk, pindsvin ikke kan finde nok føde, så trues de, hvilket truer mellemstore rovdyr osv.

Årsag
The usual suspects: Klimaforandringer, intensivt landbrug og pesticider.

Løsning
Køb økologisk, spis mindre kød, så insektvenlige blomsterfrø i haven og vigtigst at alt: skriv til Miljø- og Fødevareministeriet og forlang en lovgivning, der opfordrer alle danskere til at ændre deres indkøbsvaner.


Så. Jeg vil nu afklæde mig sølvpapirshatten, sænke min pegefinger og træde ned af talerstolen. Jeg lover ikke at træde op på den igen.

…lige foreløbig.

…her på bloggen.

Ja, man skal jo ikke love noget, man ikke kan holde, og jeg holder sådan af en god prædiken. Hvis den kommer fra mig selv forstås.

Jeg vil gå ud og kigge til mine kødprojekter (mere om det næste gang), give min hund et stykke kødpølse, glæde mig over mit løbebillefrie hus og planlægge en vegansk aftensmad til mig selv.

Ja ja, små skridt…

- Jeppe er ude.

#35 At følge mod strømmen

#35 At følge mod strømmen