_I8Q1679sh.jpg

Hej

Vekommen til min blog. Jeg skriver om selvforsyning for nybegyndere som mig selv og om at flytte fra København til Udkantsdanmark. Jeg håber du vil læse med!

#31 En kort uge

#31 En kort uge

Det kniber med tiden til mit selvforsyningsprojekt for tiden, og det går mig på. Jeg har fået nyt job (se længere nede). Jeg er rigtig glad for det nye job, men det gør, at jeg har svært ved at finde tid til byggeprojekterne på gården.

Den forsømte sommer

Køkkenhaven er min dårlige samvittighed for tiden. En velplejet køkkenhave er en helårsbedrift, og jeg er ikke blevet ved med at så og plante nyt henover sommeren.

Jeg tror, jeg blev så begejstret for, at jeg rent faktisk kunne høste noget (og så panisk over, at det måske ville gå til, inden jeg nåede at spise det), at jeg glemte at blive ved med at så nyt. Jeg har ellers Peter Norris’ såkalender hængende på væggen, som meget fint og overskueligt viser, hvad man skal gøre hvornår. Men jeg har stadig formået at overse den - jeg overvejer at stemple den til min pande.

Faktisk handler det ikke kun om forglemmelse, men også om at jeg lidt har tabt overblikket. For det er fint nok, at der står at man eksempelvis skal så broccoli i medio september, men det skal jo være en bestemt efterårsvariant, som ikke er at finde i min lokale planteskole, og hvad gør man så?

Jo, så kan man jo for eksempel købe sig fattig i den imponerende “seed vault”, der er Camilla Plums onlinefrøbutik, men den har en amatør som jeg svært ved at overskue. Jeg ved godt, at en gulerod ikke bare er en gulerod, men jeg kan ikke skelne skidt fra kanel, når jeg skal vælge sorter, og så begynder jeg at blive opgivende.

Jeg må give min haveguru Mads et kald, bekende min synder og bede om vejledning - faglig såvel som åndelig.

Jeg høster endnu. Jeg har lige hevet en masse majs ind, og så kommer borlottibønnerne stadig dryssende. Jeg bliver til stadighed fascineret af, hvor smukke de er.

Der skal også penge til

I august startede jeg på deltid som underviser i samfundsfag på VUC. Det er overraskende sjovt at undervise, og hvis jeg selv skal sige det, så synes jeg egentlig også, at jeg er rimelig god til det.

Hvor selvforsynende jeg end bliver, vil der nok altid være brug for en indtægt også. Undervisningsjobbet er et skridt på vejen mod at stykke et kludetæppe af indtægter sammen, så jeg kan få livet på gården til også at være økonomisk bæredygtigt - alle idealerne til trods er det jo alligevel den væsentligste bæredygtighed.

Jeg håber på at kunne lave lidt her, lidt der og derved tjene penge nok til at leve hernede. Men jeg skal stadig have tid til at passe gården og selvforsyningsdrømmen. For hvis jeg bliver nødt til at tage et fuldtidsakademikerjob igen, så vil jeg ikke have tid til gården, og så synes jeg lige så godt, jeg kan tage tilbage til byen, hvor forældre, venner, og ikke mindst min søn, bor.

Det nye job tager en masse af min tid i disse dage. Det er vist nok standard for nye lærere, at man bruger alt for lang tid på forberedelse, og jeg er ingen undtagelse. Så mellem de tyve timer jeg pt. bruger på det om ugen, mit kommunikationsfirma, så sidder jeg faktisk foran en computer 4-5 dage om ugen i denne tid, hvilket jo ikke var meningen. Og med min hund, min søn og de huslige gøremål, så er det småt med tiden til at lave gårdprojekter i disse dage.

Der bor en bager…

Et af mine gårdprojekter, brødbagning, er blevet populært hos naboerne. I Hårbølle og omegn har jeg opdaget, at jeg er kendt som “Brød-Jeppe”. Det tager jeg som et kompliment.

Efterspørgslen på brød er faktisk større end det udbud, jeg kan nå at skabe. Flere i nærområdet synes derfor, jeg burde opskalere min brødproduktion, så jeg kunne begynde at sælge det. Det ville jeg faktisk også gerne. Jeg kan godt lide at bage, og ville synes det var fedt, hvis bagningen var en del af mit “kludetæppe”.

Der er dog flere udfordringer i den plan. For lovligt at sælge brød, skal brødene produceres i et “registreret køkken”. Dem er der en masse krav til, så det kan jeg ikke få lov til at gøre i mit eget almindelige køkken. Desuden laver jeg lige nu brødet i gryder for at holde på fugten og imitere det fugtige klima, der er i en professionel ovn. Så selv om jeg har en ovn, der er stor nok til at kremere en pygmæ i, så kan jeg kun lave to brød i timen, da gryder fylder.

Så udover et professionelt køkken med alt, hvad det kræver af afløb, håndvaske og hysterisk renlighed, så skal jeg også erhverve mig en professionel bageovn. Og så skal jeg til at bage rigtig mange brød, før investeringerne tjener sig selv hjem. Jeg har derfor konkluderet, at det vist ikke kan lade sig gøre lovligt at være deltidsbager hjemmefra, hvilket er en skam, da jeg ville synes det var en hyggelig deltidsbeskæftigelse. Jeg har ikke opgivet, men jeg kan heller ikke helt knække koden.

Projekterne forude

De mest presserende projekter på gården handler næsten alle om hegn. Jeg har skrevet om hegn flere gange, men det bliver ved med at være en stor post - både arbejdsmæssigt og økonomisk. Det er et vilkår ved dyrehold, at man skal kunne holde dem inde.

Indhegning af høns

Nu gik den ikke længere med de fritgående høns. Storbonden kom forbi, og fortalte at de netop havde sået rug på markerne omkring mig. Herefter fulgte en pause og et sigende blik. Heldigvis nåede jeg selv at lægge to-og-to sammen og lure hvorfor han følte for at dele netop dén oplysning med mig. “…Nåh! Og mine høns æder rugen?” spurgte jeg. Bingo. Så hønsene er kommet ind på gårdspladsen igen, hvor de straks har genoptaget projektet med at omdanne min trappesten til en Jackson Pollock-homage. Jeg forstår ikke, hvorfor de partout skal sidde lige dér og skide.

De små prutter er ikke så små længere.

Så nu skal jeg have lavet den hønseindhegning færdig. Jeg har overvundet den første hurdle og nedstøbt den ene af de to stolper, der skal holde lågen. Jeg har aldrig brugt stolpebeton før, og jeg var lidt bange for, at jeg ikke kunne finde ud af det. Men det viste sig heldigvis at være ret nemt. Så nu kan jeg også det. Næste gang jeg skal søge job inden for organiseret kriminalitet, så kan jeg nu skrive “kan støbe et par cementsko” på cv’et.

Nu er det bare at finde tiden til at sætte den anden stolpe og selvfølgelig: sætte resten af de 50 meter hegn op.

Kvashegn

Nu er selv jeg ved at være træt af at se på den kæmpe bunke kvas, der ligger lige midt i haven

Drømmen om kvashegnet lever stadig. Stolperne ligger klar i indkørslen, og skal “bare” bankes i. Jeg vil sætte kvashegn langs gårdens østlige side, hvor fårene skal gå. Så kan det give læ, og samtidig gøre det væsentligt sværere for dem at bryde ud.

Det er vitterligt kun et spørgsmål om at banke stolper i, og så smide kvas ned i mellem dem.

Indhegning og læ til får

Jeg har lært, at januar er det bedste tidspunkt at anskaffe sig får. Det betyder, at der er en deadline, der skal holdes, hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om at holde får til næste år. Jeg skal have sat hegn og bygget et læskur til dem.

Det areal jeg har afsat til får er kun omkring 500 kvm, og der bliver derfor ikke plads til mere end et par stykker, og de vil ikke have nok mad på området, så jeg vil skulle købe noget til dem. Mit nedarvede vægelsind plager mig i den sammenhæng, for er det nu, jeg skal gå til storbonden og leje/købe en hektar jord af ham? Det ville give mig plads til væsentligt flere får, og jeg ville ikke behøve at tilkøbe foder i stor stil. Men udover prisen for at anskaffe jorden, så er det en stor post at indhegne 1 hektar jord, og jeg føler, jeg har nok at lave her lige pt.

Det var også de trælle, vi kom fra. Jeg smutter lige en tur til Lindisfarne og henter et par stykker.

- Jeppe er inde

#32 Halefjeren der blev til fem (færre) høns

#32 Halefjeren der blev til fem (færre) høns

#30 Hønseliv og hønsedød

#30 Hønseliv og hønsedød