#46 Lidt for lidt
Tre kyllinger blev det til. Fru Høne-surrogatmor blev mere optaget af at passe på sine adoptivkyllinger end af at ligge på æg, så de andre æg er døde.
Tre er da også meget godt, men…
I en uge havde jeg været inde og tjekke jævnligt til hende og hver gang tullede hun rundt med kyllingerne i stedet for at ligge på æg. Så jeg har nu opgivet at få flere kyllinger ud af hende og i stedet lukket hende ud på gårdspladsen med de tre unger. De kan lige så godt få lidt dagslys og frisk luft i stedet for at være inde i det lille hummer i stalden.
Jeg er selvfølgelig lidt skuffet over, at det ikke blev til mere end tre kyllinger. Især taget i betragtning, at hun lå på hele 18 æg.
Jeg fandt en fjerde kylling i stalden. Den var helt fladmast, som var den blevet kørt over af noget. Jeg aner ikke, hvad der er sket dér. Af de 18 var der ni æg til overs, da jeg ryddede op derinde. Og så mangler der nogle æg. Der er intet spor af de sidste fem æg. Gad vide om hun har spist dem?
Hvorfor kun tre?
Jeg tror godt, jeg ved, hvad der gik galt, og hvorfor det kun blev til fire kyllinger. Jeg havde sat redekassen op på et bord, fordi jeg konstaterede, at Fru Høne altid satte sig i staldens vindueskarm i stedet for at sove i den dertil indrettede redekasse på staldgulvet. Men da hun fik udruget kyllingerne, ville hun gerne gå rundt med dem, og kyllingerne kunne ikke komme op i redekassen igen. Derfor tror jeg, at hun droppede at udruge flere.
I bagklogskabens klare skær kan jeg godt se, at jeg skulle have været hurtig og sat redekassen ned på gulvet igen. Så havde hun muligvis udruget lidt flere. Oh well.
Nu fokuserer jeg i stedet på, hvor hyggeligt det er at have kyllinger på gårdspladsen igen. Jeg kan nu se dem fra mit køkkenvindue, og jeg morer mig over at se dem udforske den fagre nye gårdspladsverden. De er fandme nuttede, når de er så små.
Flytterod
Jeg havde glemt, hvor svært det er at fange en høne.
Jeg havde et hyr med at flytte kyllinger og høne ud af stalden. Fru Høne er lidt af en drama queen, og hun lavede et værre postyr og skræppede op og baskede rundt. Hun har vist ikke megen tillid til, at jeg vil hendes kyllinger det godt.
Det var pokkers svært at fotografere Fru Høne med de tre små prutter. Hun er meget beskyttende og angriber mig og kameraet, hvis jeg kommer for tæt på.
…Ved nærmere eftertanke har hun egentlig nok ret i den antagelse. Jeg planlægger trods altså at spise kyllingernes fremtidige æg og - endnu værre - at spise kyllingerne, hvis ikke de lægger nogen æg. Hvis nu de f.eks. formaster sig til at være haner…
Tomathøsten svigter
Når alt kommer til alt, så er tomaten nok køkkenhavens superstar for mig. Friske tomater fra egen have er noget bedre end det supermarkedet disker op med, og der er få ting i denne verden som at bide ned i en friskplukket tomat. Følelsen af den sprøde skal som brister, og den søde smagfulde saft der løber ud, er uovertruffen.
Tomaten er desuden en alsidig grøntsag, der kan bruges til meget; ikke mindst den højtelskede passata (fancy ord for ‘tomatsovs’). Som deltidsfar er det så bekvemt at have lækker passata i køleskabet. Det gør hurtig madlavning nemt - og hurtig madlavning er en essentiel disciplin, når man er alene med en treårig.
1) Steg løg i 5 min 2) smid kød, grønt eller hvad man nu ønsker til oveni 3) tøm glas med passata ud på panden 4) varm det hele igennem 5) server med pasta, brød, kartoffelmos, ris el.lign. Voila! Drønnemt og virkelig lækkert, når man har en god passata, der er allerede er færdigkrydret.
Derfor er det også en større krise, at min frilands-Tigerella-tomathøst ser ud til at slå fejl i år. Vejret er for vådt og tomaterne rådner, inden de modner. Jeg vidste godt, at jeg nød godt af den tørre sommer sidste år, hvor jeg havde en kanonhøst. Men jeg havde ikke regnet med, at det ville blive så sløvt i år. Hvor jeg sidste år hev flere tomater ind end jeg kunne omsætte, tror jeg i år, det bliver svært at skrabe bare ét kilo ordentlig solmodne tomater sammen. Det er faktisk lidt katastrofalt.
Det er et trist syn, der møder mig, når jeg kigger i tomatbedet.
Drivhusdrømme
For mine kommende tomatsæsoner kan jeg nu enten heppe på, at klimaforandringer gør fremtidige somre mere som 2018-sommeren end som 2019-sommeren, eller jeg kan investere i et drivhus. Det sidste var jo hele tiden planen, så det ender nok med drivhusløsningen. Min drivhusdrømme er bare så forbandet dyre.
For det første skal det være stort. Som så mange andre danskere, så bruger jeg mange grøntsager i køkkenet, som egentlig ikke trives særlig godt i et dansk klima. F.eks. tomat, chili, peberfrugt osv. Hvis jeg skal gå drivhusvejen, så vil jeg gerne have plads til at dyrke en masse af alle den slags grøntsager. Så alle drivhuse under 20 kvm kan godt sætte sig ned igen.
Og så vil jeg ikke have plastik. Man kan nemlig få en polytunnel - også kaldet et “hoop house” for rimelige penge. Men jeg er ikke meget for ideen om et plastikdrivhus. Jeg bryder mig ikke om dem rent æstetisk…. Nææææ nej, den slags er jeg åbenbart for Holte-snobbet til. Det skal helst være et stort, flot glashus. Allerhelst fra Juliana eller noget andet vanvittigt dyrt som f.eks. Gabriel Ash. Go big or go home, som de siger. Men den slags koster en halv bondegård, og hvis jeg solgte den bondegård, jeg har at sælge, så ville det jo lidt ødelægge pointen i at anskaffe drivhuset.
Pokker stå i mine romantiker/æstetiker/snob-tendenser…
Et smukt 21,4 m2 drivhus fra Juliana nedsat til “kun” 36.000 kr. (!). Sokkel sælges separat.
Og så skal jeg selv samle og montere det - med mindre jeg vil give dem 16.000 kroner for at montere det for mig. Juliana har ikke bare spist søm, de har spist hele værktøjskassen.
Men der er også andre muligheder. Nogle af mine gode mønske venner har doneret mig en masse vinduer, de har til overs. Med dem kunne man bygge et drivhus. Jeg siger “man”, for jeg har alt for mange tommelfingre til at gøre den slags selv. Det er jeg nødt til at købe mig til.
Det faldefærdige gamle hønsehus i al sin faldefærdige pragt. Bemærk den bærende dør, som den tidligere ejer har sømmet et bræt for. Hvis man åbner den dør, så tror jeg hele huset styrter sammen.
Og sidst men ikke mindst så står der en bygning på den plads, jeg har udset mig til drivhuset. Det er det gamle faldefærdige hønsehus (se #7 ‘Jeg en gård mig ombygge vil’). Det gamle faldefærdige hønsehus skal rives ned under alle omstændigheder. Bygningen er oprindelig (altså fra 1875), og det er en synd og en skam at rive den ned, men den vil være dyr at redde og jeg skal ikke bruge den. Så den skal ned. Men det skal jo også lige gøres. og det er ikke nogen lille opgave at rive et hus ned og få det kørt væk.
Og med alle de overvejelser så bliver drivhusprojektet lige pludselig meget uoverskueligt, og jeg ender med i stedet at dyrke en masse rådne frilandstomater…
Jeg går i køkkenbøgerne og ser, hvad jeg kan finde af opskrifter med grønne tomater. Dem har jeg nemlig masser af.
- Jeppe er ude
