Vekommen til min blog. Jeg skriver om selvforsyning for nybegyndere som mig selv og om at flytte fra København til Udkantsdanmark. Jeg håber du vil læse med!
All in I Køkkenet
Da de to grise blev sendt til den evige mudderpøl i grisehimlen havde hver en slagtevægt på omkring 94 kilo. Det gav i alt små 190 kilo skønt, fersk øko-fodret, fritgående hipstersvinekød. Det er alt for meget til mig, så jeg afhændede det meste af det til venner og familie og beholdt en halv gris til mig selv.
Jeg skal have grise. Det har jeg villet have i tre år, men nu skal det være. Eller i hvert fald meget snart.
Alle selvforsyningsbøger med respekt for sig selv har et afsnit om grise. Grisen er naturens plov, og et par af dem kan på kort tid gøde og pløje et større areal.
Man behøver bare at hegne dem inde, og give dem læ og goder. Det lyder nemt, ikke? Ja, det er det ikke.
Så skete det! (eller… det skete faktisk for en måned siden, men der har manglet tid/overskud til at skrive indlæg på det seneste).
Nej, jeg mener ikke, at jeg nåede et halvt hundrede indlæg (men hvor sindssygt er det for øvrigt lige??). Jeg taler naturligvis om skinke.
Noget går mig på. Jeg synes ikke, jeg udvikler mig. Jeg synes ikke, gården udvikler sig. Det står i stampe. Samme tid sidste år havde jeg flere høns og cirka samme mængde grøntsager. Jeg føler ikke rigtigt, der er sket noget på det år.
Tre kyllinger blev det til. Fru Høne-surrogatmor blev mere optaget af at passe på sine kyllinger end af at ligge på æg, så de andre æg er døde.
En stor del af mit "selvudviklingsprojekt" har henover vinteren bestået i at blive bedre til at lave mad. Jeg er rimelig til at lave mad, men der er klar plads til forbedring.
