Vekommen til min blog. Jeg skriver om selvforsyning for nybegyndere som mig selv og om at flytte fra København til Udkantsdanmark. Jeg håber du vil læse med!
All tagged grisehold
Jeg har reflekteret lidt over gentagelser på det seneste. Gentagelser er mig en forbandelse, men jeg falder så enormt hurtigt ind i dem. For gentagelser er - pr. definition - ensformige. Og ensformighed er kedeligt.
Grisene er slagtet. I starten af december kom der en vogn og hentede dem, og fire dage senere kunne jeg så hente fire kasser fulde af svinekød.
Det stressede mig langt mere end ventet at skulle slagte grisene. Ikke af moralske skrupler, som jeg ellers havde forventet, men mere at få det praktiske til at gå op.
Grøntsagsfrøene driller mig. For andet år i træk nægtede de små sataner at spire. Kun omkring en femtedel af de frø, jeg satte i foråret, kiggede rent faktisk frem i mulden. Det var lidt samme historie sidste år. Men i år tror jeg, jeg har fundet årsagen.
Endelig! Så skete det. Jeg har ventet på det i årevis, og nu skete det endelig. Lige fra den første spæde drøm om at flytte på landet spirede, lige fra jeg begyndte at få lyst til at prøve selvforsyning. I alle mine mentale billeder af hvordan mit landsted så ud, har de løbet rundt i baggrunden.
Jeg skal have grise. Det har jeg villet have i tre år, men nu skal det være. Eller i hvert fald meget snart.
Alle selvforsyningsbøger med respekt for sig selv har et afsnit om grise. Grisen er naturens plov, og et par af dem kan på kort tid gøde og pløje et større areal.
Man behøver bare at hegne dem inde, og give dem læ og goder. Det lyder nemt, ikke? Ja, det er det ikke.
I starten af maj blev jeg heldig og kunne købe jeg fem daggamle kyllinger fra venner på Bogø. Kyllingerne blev installeret i stort hundebur i et aflukke af stalden, jeg ikke bruger ellers. Og under en varmelampe voksede de sig store.
