Vekommen til min blog. Jeg skriver om selvforsyning for nybegyndere som mig selv og om at flytte fra København til Udkantsdanmark. Jeg håber du vil læse med!
Det er blevet tid til at flytte de tre høns ud fra gårdspladsen til hønsegården. Og ligesom sidste gang jeg flyttede en flok høns fra gårdsplads til hønsegård, så er tidspunktet ikke oprundet, fordi mit trænede øje har vurderet, at de er klar - for det var de for flere måneder siden. Nej, tidspunktet er oprundet, fordi jeg er supertræt af at vade i hønselort hver gang, jeg går ind og ud ad døren
Så skete det! (eller… det skete faktisk for en måned siden, men der har manglet tid/overskud til at skrive indlæg på det seneste).
Nej, jeg mener ikke, at jeg nåede et halvt hundrede indlæg (men hvor sindssygt er det for øvrigt lige??). Jeg taler naturligvis om skinke.
Jeg har slået nogen ihjel. Faktisk har jeg slået ret mange ihjel. Det nærmer sig et drab om dagen på det seneste. Og det er langt fra nok. Jeg må dræbe mere. For der bliver ved med at være flere, der må dø.
Noget går mig på. Jeg synes ikke, jeg udvikler mig. Jeg synes ikke, gården udvikler sig. Det står i stampe. Samme tid sidste år havde jeg flere høns og cirka samme mængde grøntsager. Jeg føler ikke rigtigt, der er sket noget på det år.
Så er det blevet efterår, og hold da op, hvor vejrguderne ramte den lige i røven. Dén dag sommeren sluttede ifølge kalenderen, der faldt temperaturen ti grader. Stadiet hvor jeg kan gå med en trøje på hundens morgentur blev sprunget over og vi gik direkte fra t-shirt til tyk trøje og jakke.
Tre kyllinger blev det til. Fru Høne-surrogatmor blev mere optaget af at passe på sine kyllinger end af at ligge på æg, så de andre æg er døde.
